Home
Absolut gehør er evnen til at kunne identificere en tone uden at have et instrument til rådighed eller andre toner at sammenligne med.
Mange, der beskæftiger sig med sang og musik, kender en eller har hørt om en med absolut gehør. Tænk at kunne stemme sin guitar uden tuner. På den anden side er det ikke altid nogen fordel. Hvad nu, hvis klaveret eller sidemandens harmonika ikke stemmer. Absolut gehør er efter al sandsynlighed arveligt, fortæller Peter Vuust, der er hjerneforsker og professionel musiker.
- Vi kender ikke det genetiske grundlag, men vi ved, at der er en overrepræsentation af mennesker med autisme blandt dem, der har absolut gehør. Det tyder på, at der er et fælles genetisk grundlag. Miljøet spiller også en rolle. Man skal lære at spille et instrument senest i 7 – 9 års alderen… ellers lukker vinduet sig og man erhverver sig sandsynligvis aldrig den evne, siger Peter Vuust.
Hvad sker der, når du synger og spiller samtidigt?
Peter Vuust er hjerneforsker og professionel bassist. Han spiller fortrinsvis jazz, men tager alle andre stilarter med som en hyggelig afveksling. Da jeg læste og anmeldte hans bog, Musik på hjernen, stod et spørgsmål tilbage: Hvad sker der, når vi synger og spiller samtidig?
- Det er meget interessant. Du spiller et instrument med hænderne og nogle gange fødderne (trommeslagere og organister). Den funktion sidder i hjernens motoriske system. De primære områder, der styrer svælget, munden og tungen er lokaliseret i et andet. De to systemer er adskilt og det er nok grunden til, at det i det hele taget kan lade sig gøre at synge og spille samtidig. Vi er kun i stand til at rette vores fokus mod den ene af tingene. De fleste oplever, at de koncentrerer sig om den ene ting, mens den anden er mere eller mindre automatiseret, siger Peter Vuust.
Den gode nyhed er, at vi er i stand til at skifte fokus lynhurtigt fra sang til instrument. Under sangen spiller man en relativ enkel akkordprogression og så udfylder man hullerne ved at spille noget mere krydret.
Peter Vuust, hjerneforsker, komponist, professor og bassist giver TIPS OG TRICKS
Hvis du er professionel musiker, så spring denne artikel over. Er du amatør, der gerne vil forbedre dit udbytte af timerne i øvelokalet, så læs videre her, hvor Peter Vuust giver dig gode råd med på vejen.
Den dårlige nyhed: Der er ingen genveje, du er nødt til at øve dig. Det tager lang tid.
Den gode nyhed: Hvis du øver dig, kan du ikke undgå at blive bedre. Det er på den måde hjernen lærer. Gentagelsen er et helt centralt element.
- Jeg arbejder efter princippet bevidstgørelse, automatisering og afslapning. Det interessante ved bevidstgørelse og automatisering er, at det sandsynligvis foregår forskellige steder i hjernen.
Bevidstgørelsen sker i den motoriske hjernebark (præmotorisk og motorisk cortex). Efterhånden som fx spil af en skala bliver automatiseret, lægges den ned i lillehjernen og basal ganglier som en samlet ”klump”. Hjernen opfatter nu C-dur-skala som en enhed, hvor den i indlæringsfasen opfattede de enkelte toner (C, D, E, F, G, A, H, C) og skulle lære at afvikle skalaen flydende.
På den danske paraplyorganisation for amatørmusik
Amatørernes Kunst og Kultur Samråd – AKKS´
forskningskonference den 29.9.2018 i Vartov i København,
blev der sat spot på amatørmusikkens emne til at fremme
well-being hos musikudøverne.
Der er nu udkommet en bog og et webmagasin (se nederst i artiklen) fra konferencen, der udover fremlæggelsen af rapporten/bogen over udført forskning, også havde en række forskere som gæstetalere.
Her nogle få uddrag:
• Vitalitet og følelser
• Mestring og ”empowerment”
• Fællesskab og samhørighed
• Mening og livshåb
Analysen ”Making music, making communities: An exploratory study of the impact of amateur musical groups on their localities in the UK” er kommet til verden i samarbejde med organisationen Making Music, Storbritanniens nationale sammenslutning af frivillige musikalske grupper. Analysen ser på både det udbytte, de enkelte deltagere får af at synge og spille sammen med andre i etablerede sammenhænge, og hvordan det gavner lokalsamfundet.Der findes omkring 12.000 amatørgrupper/kor med flere end 1,6 mio. aktive medlemmer. Ude omkring i lokalsamfundene spiller disse mange musikalske aktiviteter en stor rolle, viser Stephanie Pitts´ forskning.
Musik i Norden arrangerede i samband med sin medlemsorganisation NOMU - Nordisk OrkesterMusik Union, Kulturens Bildningsverksamhet og Kungliga Musikhögskolan
i Stockholm en forskningskonferencen om HØRELSEN.
I introduktionen til konferencen står:
Ny forskning viser, at musikeres (og tosprogedes) hjerner har lettere ved at udføre kognitive opgaver end andres, når det gælder opgaver for den krævende arbejdshukommelse.
En canadisk forskningsrapport dokumenterer, at musikundervisning og tosprogethed styrker arbejdshukommelsen. I et forsøg, der involverer musikere, der kun taler et sprog, tosprogede ikke-musikere samt en kontrolgruppe med etsprogede ikke-musikere, er konklusionen, at musikerne har lettere ved at udføre testopgaver, som benytter arbejdshukommelsen.
Ifølge forskerne betyder det, at musikere udnytter deres mentale ressourcer mere effektivt.
Et nyt studie viser, at musikere er overlegne, når det
handler om opgaver, der kræver hukommelse, for
eksempel evnen til at lagre og bearbejde information.
Undersøgelsen afslører, at særligt korttids- og arbejdshukommelsen
er bedre end hos ikke-musikere, og det betyder, at musikere generelt
er gode til simultant at analysere og problemløse i en given situation.
De kan så at sige både tænke og handle samtidigt.
Ny hollandsk forskning viser at børn, der får
musikundervisning, udvikler kognitive evner, der
forbedrer indlæringsevnen og fagligheden.
Et nyt hollandsk studie har igennem to år undersøgt
147 skolebørns indlæringsevner, hvor halvdelen af
børnene havde supplerende instrumentundervisning fra
seks års alderen, hvilket den anden halvdel ikke havde.
Nordjysk Center for Kultur og Sundhed er et nyetableret
netværk for et fremstormende forskningsfelt, hvor social- og sundhedssektoren samarbejder med kultursektoren om at tilrettelægge og gennemføre kulturprojekter, der skal medvirke
til at helbrede eller øge livskvaliteten for almindelige borgere.
Det er også et felt, der i den grad retter spotlyset på amatør-
kulturens aktiviteter.
Hørelsen skal vare hele livet
Vigtigheden af at forebygge høreskader som musiker, kan man
ikke understrege nok. Ny forskning viser, at alle musikere uanset
instrument har brug for at passe bedre på hørelsen. Høreproblemer
kommer bl.a. fra deres eget instrument samt høj lyd for længe ad
gangen. Så både klassiske og rytmiske musikere og musik-
undervisere kan få lidelser som tinnitus og hyperacusis.