Home
Norsk musikkråd har gitt ut en svært spennende rapport.
Formålet med rapporten er å avdekke gevinster musikk gir den enkelte og samfunnet.
Det at disse gevinstene eksisterer gjør at det er vesentlig å legge til rette for deltagelse i
musikklivet.
Deltagelse i musikklivet gir ikke bare et liv rikt på gode opplevelser.
Effekter dokumentert gjennom forskning vist til i dette notatet, og omfanget på forskningen,
tilsier at det å få flere til å delta i musikklivet vil gi uttelling for helse og læringsevne.
Utgangspunktet bør være kunnskap om hva som er barrierer og motivasjonsfaktorer for å delta.
Myndighetenes virkemidler for å legge til rette for deltagelse bør stå i forhold til det som hindrer
og skaper muligheter for deltagelse.
Læs mere: VERDIEN AV MUSIKK - EFFEKTER AF MUSIKK OG INKLUDERING I MUSIKKLIVET
Musik i Norden har netop færdiggjort endnu et stort indsamlingsarbejde af videnskabelig forskning med stor relevans for vores område.
En forskningssamling
EFFEKTEN AF MUSIKUDØVELSE PÅ BØRN, UNGE, ÆLDRE OG SAMFUND
– EN SAMLING AF 200 FORSKNINGSARTIKLER
er netop udgivet.
Indholdet i forskningsamlingen er opdelt i 14 kapitler:
Musik i Norden har netop færdiggjort et stort indsamlingsarbejde af videnskabelig forskning med stor relevans for vores område.
En forskningssamling 930 forskningsresultater - Forskningsindsamling af Musik er netop udgivet.
Indholdet i forskningsamlingen er opdelt i 4 grupper:
1. DIREKTION
I denne sektion af forskningssamlingen finder du alt, der er relateret til dirigentområdet
2. MUSIK & SUNDHED
Her i denne del af forskningssamlingen er der fokus på musik og menneskers sundhed
3. MUSIK & BØRN & UNGE
Her i tema nr. 40 i samlingen er der fokus på musikkens indflydelse på børn & unge
4. MUSIK & SÆRLIGE EMNER
I denne del af forskningssamlingen studeres musik og mange særlige emner. Disse emner er vigtige, men er lidt anderledes end ovenstående temaer, og har derfor fået egen kategori.
Musik i Norden håber med sine aktiviteter på forskningsområdet, at dette kan være med til at løfte de musikalske kvaliteter i kor, orkestre og korps, og at vigtigheden af amatørmusikalsk aktivitet ses tydeligere
Læs mere og download forskningssamlingen ved at klikke her:
Musik i Norden er via sit Nordisk Videncenter for Amatørmusik kommet i kontakt med et stort forskernetværk i hele verden.
På den 7. verdenskonference THE NEUROSCIENCES AND MUSIC – CONNECTING WITH MUSIC ACROSS THE LIFESPAN i Aarhus i Danmark i juni 2021 blev præsenteret 55 forskningsresultater. Teknisk set skete det fysisk onsite i Aarhus Musikhus og med forskere online fra hele verden, forskere der arbejder på forskellige universiteter i projekter med børn, unge, voksne og ældre, og forskellige diagnosegrupper.
Efter hver konference udarbejdes en videnskabelig bog, men her nogle korte hovedpunkter fra forskere til inspiration:
- singing is the most universal means of music making an ideal paradigm for investigating the genetic basis of music abilities
- music is a social phenomenon, in that we listen to, synchronize to, and make music together. This makes it a fine-tuned instance of coordinated human interaction that involves interpersonal synchronization, social entrainment, improvisation, memorization and musical communication, and may serve as model for social cognition in general
- a meaningful human life is not only characterised by survival but also by thriving and flourishing, which is strongly driven by social interactions
- we interact with music before we are born and throughout our life. This interaction with music and between people is constrained by the culture in which we are born and embedded
Læs mere: Musik er sundt - indtryk og inspiration fra forskerkonference
Musik og hjerneforskning var på programmet ved den den 7. verdenskonference
THE NEUROSCIENCES AND MUSIC
Konferencen blev afholdt den 18.-21. juni 2021 i Musikhuset i Aarhus med Center for Music in
the Brain (MIB) på Aarhus Universitet og Det Jyske Musikkonservatorium m.fl. som samarbejdspartnere.
I konferencen deltog ca. 350 deltagere heraf 55 speakers, og dertil ca. 300 forskere, der online præsenterede plancher med deres forskning ved såkaldte poster-sessions, hvor man virtuelt kunne besøge dem og tale med dem.
På grund af pandemien i verden deltog mange online, men heldigvis deltog ca. 75 i Aarhus. De mange speakers, forskere, professorer, Ph.D.-ere og anden baggrund præsenterede deres forskning. Den gik meget i retning af børns udfordringer, men bredt sagt blev ADHD, Alzheimer, Parkinson, udviklingsproblemer, problemer med hørelsen, og hjernens funktionsmåde behandlet.
Al forskningen anvendte lyd og musik, og forskerne præsenterede med kurver, søjler, diagrammer og hjernen i alle farver afhængig af områder der var aktiveret eller deaktiveret. Hver præsentation varede 15 koncentrerede minutter med efterfølgende diskussion. 55 forskere på 4 dage holdt i stram snor
af moderatorer, og online-teknikere der koblede alle til i tide. Meget professionelt.
Og tilhørernes hjerner blev udfordret til det maksimale! af de mange fagtermer.
Læs mere: Neurosciences and Music VII - Connecting with music across the lifespan
Er det at synge i kor og spille i orkester sundt?
Bliver man gladere?
Alle der er udøvende musikalsk ved det.
Men ved andre det? Kan det bevises?
Findes der videnskabelig evidens for dette?
Musik i Norden, der står bag Nordisk Videncenter for Amatørmusik, har indsamlet foreløbig 440 undersøgelser, der tydeligt fortæller om det gunstige i at udøve musik.
Amatørmusik er faktisk sundt for sind og krop, og aktivitet i et kor eller i et orkester - både som musikalsk udøver og som frivillig i korets eller orkestrets bestyrelse - træner menneskelige kvaliteter som at lytte, lede, være social, empatisk etc.
Læs mere: 440 forskningsresultater - det er sundt at synge og spille!
Peter Vuust: Musik på hjernen
Hjernen elsker sang og musik. Det kan ses på scanning, viser ny forskning.
Hjerneforsker Peter Vuust er bassist af international klasse. Han spiller blandt andet jazz og har også ledsaget Erik Grip med fremragende basspil. Musik på hjernen er titlen på hans meget interessante bog, hvor han gennemgår, hvad der sker i hjernen, når man lytter til eller spiller musik. Det dokumenteres til overflod, at det er sundt for hjernen at blive udfordret med aktive musikalske udfoldelser. Det sætter sig spor i hjernen som man i dag kan scanne sig frem til, så der er ikke nogen tvivl. At redegøre for et kompliceret samspil af kemi, fysiske påvirkninger og samarbejde mellem forskellige dele af hjernen, falder udenfor denne anmeldelse. Et par eksempler vil det dog være relevante at give....
Absolut gehør er evnen til at kunne identificere en tone uden at have et instrument til rådighed eller andre toner at sammenligne med.
Mange, der beskæftiger sig med sang og musik, kender en eller har hørt om en med absolut gehør. Tænk at kunne stemme sin guitar uden tuner. På den anden side er det ikke altid nogen fordel. Hvad nu, hvis klaveret eller sidemandens harmonika ikke stemmer. Absolut gehør er efter al sandsynlighed arveligt, fortæller Peter Vuust, der er hjerneforsker og professionel musiker.
- Vi kender ikke det genetiske grundlag, men vi ved, at der er en overrepræsentation af mennesker med autisme blandt dem, der har absolut gehør. Det tyder på, at der er et fælles genetisk grundlag. Miljøet spiller også en rolle. Man skal lære at spille et instrument senest i 7 – 9 års alderen… ellers lukker vinduet sig og man erhverver sig sandsynligvis aldrig den evne, siger Peter Vuust.
Hvad sker der, når du synger og spiller samtidigt?
Peter Vuust er hjerneforsker og professionel bassist. Han spiller fortrinsvis jazz, men tager alle andre stilarter med som en hyggelig afveksling. Da jeg læste og anmeldte hans bog, Musik på hjernen, stod et spørgsmål tilbage: Hvad sker der, når vi synger og spiller samtidig?
- Det er meget interessant. Du spiller et instrument med hænderne og nogle gange fødderne (trommeslagere og organister). Den funktion sidder i hjernens motoriske system. De primære områder, der styrer svælget, munden og tungen er lokaliseret i et andet. De to systemer er adskilt og det er nok grunden til, at det i det hele taget kan lade sig gøre at synge og spille samtidig. Vi er kun i stand til at rette vores fokus mod den ene af tingene. De fleste oplever, at de koncentrerer sig om den ene ting, mens den anden er mere eller mindre automatiseret, siger Peter Vuust.
Den gode nyhed er, at vi er i stand til at skifte fokus lynhurtigt fra sang til instrument. Under sangen spiller man en relativ enkel akkordprogression og så udfylder man hullerne ved at spille noget mere krydret.
Peter Vuust, hjerneforsker, komponist, professor og bassist giver TIPS OG TRICKS
Hvis du er professionel musiker, så spring denne artikel over. Er du amatør, der gerne vil forbedre dit udbytte af timerne i øvelokalet, så læs videre her, hvor Peter Vuust giver dig gode råd med på vejen.
Den dårlige nyhed: Der er ingen genveje, du er nødt til at øve dig. Det tager lang tid.
Den gode nyhed: Hvis du øver dig, kan du ikke undgå at blive bedre. Det er på den måde hjernen lærer. Gentagelsen er et helt centralt element.
- Jeg arbejder efter princippet bevidstgørelse, automatisering og afslapning. Det interessante ved bevidstgørelse og automatisering er, at det sandsynligvis foregår forskellige steder i hjernen.
Bevidstgørelsen sker i den motoriske hjernebark (præmotorisk og motorisk cortex). Efterhånden som fx spil af en skala bliver automatiseret, lægges den ned i lillehjernen og basal ganglier som en samlet ”klump”. Hjernen opfatter nu C-dur-skala som en enhed, hvor den i indlæringsfasen opfattede de enkelte toner (C, D, E, F, G, A, H, C) og skulle lære at afvikle skalaen flydende.